Trafikalarmer

Med en trafikalarm kan du blive advaret om forskellige hændelser i trafikken som for eksempel fotovogne, uheld, vejarbejde og kødannelse. Det er med til at øge både din og andres sikkerhed i trafikken. En trafikalarm er helt lovlig at bruge i Danmark og er desuden nem at installere og forbinde. Herunder kan du læse mere og se vores udvalg af trafikalarmer.


3 Resultater

Drive One trafikalarm
På lager
Drive One magnetholder til trafikalarm
På lager
Klæbepude Saphe Drive Mini & Pro
På lager

3 Resultater

Undgå køer og bøder med en trafikalarm 

trafikalarm

Forestil dig, at du sidder i din bil og er på vej til et vigtigt møde. Trafikken glider let, og du overholder umiddelbart din tidsplan. Pludselig bliver trafikken langsommere, og før du ved af det, sidder du fast i en lang kø. Årsagen? En uheldig ulykke et stykke længere fremme, som nu gør, at trafikken snegler sig fremad.

Køen kunne du måske have undgået, hvis bare du var blevet advaret. Her kommer en trafikalarm ind i billedet. Med en pålidelig trafikalarm installeret i din bil kan du modtage tidlige advarsler om trafikale hindringer såsom ulykker, trafikpropper eller endda fartkontroller. Disse oplysninger kan hjælpe dig med at træffe informerede beslutninger om din rute, så du kan undgå unødvendige forsinkelser.

De første trafikalarmer startede med kun at advare bilister mod fartfælder, enten de faste eller politiets mobile fartkameraer. Men siden da er der kommet mange moderne trafikalarmer på markedet, som også kan vise forskellige faresituationer i trafikken. Dermed kan du i dag få advarsel om alt fra tabt gods til køkørsel. Disse advarsler kan i sidste ende være med til at undgå ulykker og skabe færre kødannelser.

 

Lovlige trafikalarmer med nem montering 

På FDMshop.dk finder du gode og lovlige trafikalarmer, som du nemt monterer i bilen. De er designet med formålet at advare dig, når der er fare på færde og hændelser i trafikken, der kræver din opmærksomhed. Vores trafikalarmer varsler også, når der er fartkontroller i farvandet, uanset om der er tale om mobile, faste eller nye strækningskontroller.

Monterer du en trafikalarm i din bil fra os, starter den automatisk, når du kører, så du ikke skal betjene den og kan fokusere på trafikken. Få for eksempel varsel om:

  • Fartkontroller og stærekasser
  • Farer og farlige genstande på vejen
  • Biler i nødsporet og vejarbejde
  • Hastighedsgrænser og din egen fart

 

Til vores trafikalarmer medfølger der også en app, hvor du kan indstille den lige efter dine behov. Hvis du for eksempel ikke vil have advarsler om vejarbejde eller dyr på vejen, kan du slå det fra. Appen sørger også for at fortælle dig, når batteriet på trafikalarmen snart skal skiftes. Dermed er den pludselig ikke løbet tør, når du skal bruge den.

Hvis ruden på din bil skal skiftes, eller din trafikalarm skal flyttes, kan det være nødvendigt med nye klæbepuder til montering. På den måde er du sikker på, at din trafikalarm altid kan sidde fast, når du har behov for det. Køb en klæbepude til din trafikalarm på FDMshop.dk.

 

Hvordan fungerer en trafikalarm?

En trafikalarm er en digital enhed designet til at informere dig om forskellige forhold på vejen. Den monteres typisk i en holder, som du sætter ved bilens forrude, luftdyse eller på instrumentbrættet, hvor den let kan ses og høres uden at forstyrre din kørsel. 

Når trafikalarmen er installeret, kobler du den til din smartphone via internettet eller Bluetooth. Herfra modtager trafikalarmen kontinuerligt opdateringer om trafikken – for eksempel kødannelser, fartkontroller, ulykker og andre hændelser, som kan påvirke din rejse. Mange af advarslerne er leveret af andre bilister, der rapporterer om hændelser i trafikken. Data om trafikpropper kommer ofte direkte fra trafikstyringssystemer. 

Hvis der er en ulykke eller fotofælde, får du typisk en advarsel via lyd eller lys, så du kan reagere i tide og om nødvendigt ændre din rute. Mange trafikalarmer er nemlig uden skærme. Vil du have en visuel visning af, hvilke farer der venter, eller for eksempel se hastighedsgrænsen, bør du gå efter en trafikalarm med skærm eller en af vores GPS’er.

Trafikalarmer får ofte information om trafikken ved at, at du klikker en eller to gange på enheden, når du kører forbi en hændelse. Hos FDMshop.dk forhandler vi trafikalarmer, hvor brugernes indberetninger bliver overvåget, sorteret og vurderet — dermed bliver en fummelfinger ikke pludselig til en fotofælde, og du kan lettere undgå fejlalarmer.

 

Kør mere sikkert med et bilkamera

Har du sommetider brug for et par ekstra øjne, når du kører bil? Så kan du overveje at investere i et bilkamera eller dashcam. På FDMshop.dk finder du et bredt udvalg af gode bilkameraer fra førende brands, og du kan installere dem i både bilens forrude eller bagrude.

Formålet med vores bilkameraer er, at de giver dig digital dokumentation, hvis du for eksempel bliver påkørt. På den måde har du konkrete beviser, der kan få dig til at stå bedre i forsikringssituationer. Du kan også vælge et af vores funktionelle bakkameraer. De kan hjælpe dig med at få øje på køretøjer, fodgængere og andre hindringer bag bilen. 

dashcam-i-forrude

Med en god trafikalarm og vores bilkameraer kan du få en mere sikker og gnidningsfri kørsel, så du undgår uheld såvel som køer.