Hundegitter til bilen

Når du kører med din hund, er det vigtigt at prioritere sikkerheden. Det kan du blandt andet gøre med det rette hundegitter til bilen. Se vores forskellige hundegitre og net, som holder hunden eller bagagen sikker på plads bag i bilen. Bliv også guidet om, hvilken model du skal vælge, samt få tips til, hvordan du bedst sikrer din hund under køreturen.


6 Resultater

Hundenet 87x130 cm
På lager
Hundegitter til nakkestøtte
På lager
Hundegitter til stationcar
På lager
Luxus hundegitter nettype
På lager
Luksus hundegitter
På lager

6 Resultater

Find et godkendt hundegitter til bilen

Når du kører med din hund i bilen, er det vigtigt, at den er sikkert fastspændt og ikke kan komme ind i kabinen. En løs hund kan nemt blive en distraktion, og i tilfælde af en ulykke kan både du og din hund komme alvorligt til skade. Hvis du for eksempel bremser hurtigt i høj fart, kan din hund på et splitsekund fare gennem bilen med stor styrke. Derfor er det vigtigt, at løse genstande forbliver i bagagerummet.

På FDMshop.dk kan du heldigvis hurtigt sikre både fører, passagerer og hund. Du kan nemlig bestille et hundegitter, som adskiller bagagerummet og bagsædet. Ved at montere gitteret på nakkestøtterne kan hverken hund eller bagage komme ind i resten af kabinen. Vi tilbyder også ventilationsgitre til sideruden, som gør, at din hund eller kat kan få frisk luft inde i bilen uden at kunne komme ud ad vinduet.

Med det rette hundegitter til bilen kan du dermed skabe en sikker barriere mellem bagagerummet og resten af bilen, mens du er på farten. Et uundværligt stykke tilbehør for dig, som ønsker en sikker biltransport af hunden.

 

Hvilket hundegitter til bilen skal du vælge?

Når du skal vælge det rette hundegitter eller net til bilen, er det vigtigt at overveje både bilens og hundens størrelse. På FDMshop.dk har vi forskellige typer hundegitre og net, der passer til forskellige behov.

Til mindre biler som hatchbacks og 3/5-dørs modeller er et hundegitter til nakkestøtten ofte ideelt. Disse gitre er nemme at montere og kan justeres, så de passer til bilens interiør. Hvis du har en større bil, såsom en stationcar eller SUV, kan et fastmonteret hundegitter være det bedste valg. Disse gitre spændes fast mellem tag og gulv, typisk med brede sugekopper.

Forskellen mellem et hundegitter og et net er primært materialet. Et hundegitter er lavet af metal og giver en solid barriere, mens et net er lettere og kan være en mere fleksibel løsning. Uanset hvilken type du vælger, er det vigtigt at sikre, at gitteret eller nettet passer til bilens dimensioner, og at hunden ikke kan komme igennem. Sådan opnår du optimal sikkerhed under køreturen.

 

Øg sikkerheden med et hundebur af høj kvalitet

Selvom et hundegitter kan øge sikkerheden betragteligt, bør du sikre din hund endnu mere ved at fastspænde den i et godkendt hundebur under transport. Det giver den bedste i sikkerhed under kørslen. Crashtests har vist, at både store og små dyr bør spændes sikkert fast for at minimere risikoen for skader ved en ulykke. Hundebur til bilen

På FDMshop.dk tilbyder vi godkendte hundebure, der er ideelle til formålet. Disse bure er konstrueret af robust aluminium, som giver enestående styrke og sikkerhed sammenlignet med bokse i plastik og seletøj. Desuden har burene en skrånende for- og bagside, hvilket gør dem velegnede til bilens bagagerum. Gitterkonstruktionen sikrer, at din hund får både ventilation og udsyn under køreturen.

Hvis et hundebur ikke er en mulighed for dig, har vi også hundeseler. De sørger for, at din hund ikke kan bevæge sig frit rundt i bilen, og de hjælper med at tage fra ved en hård opbremsning, så din hund er bedre beskyttet. Selerne er naturligvis komfortable for din hund. Vi anbefaler, at du placerer din hund på bagsædet, så du undgår, at hunden bliver ramt af airbaggen på frontsædet, hvis der sker et sammenstød.

 

Mangler du noget ekstra tilbehør til hundetransport, kan du også finde dette hos os. Udvalget inkluderer blandt andet sædeafskærmning og hundetæpper.