Disse Dog Active bukser i mørke brune fra Seeland er lavet i et meget strækbart og let, men alligevel slidstærkt materiale, der naturligt følger din krops bevægelser.
Bukserne har ventilationslynlås på hver side af hoften, så du kan lufte godt ud, når du bevæger dig meget. Inden i ventilationsåbningerne er der indsyet netstof, så du ikke får grene eller blade ind i bukserne, når du lufter ud. Bukserne har desuden fået DWR-behandling, så stoffet er vandafvisende.
De har to åbne forlommer samt en rummelig lårlomme på højre lår med lynlås til dine forskellige ting. Bukserne har også elastik i livet, så de er virkelig behagelige at bevæge sig i, og i højre siden af linningen er der en D-ring til fastgørelse af en hundeline eller andet.
Bukserne har formskårne knæ, så buksebenene ikke kravler op, når du sætter dig på hug, de har elastik ved anklerne, så de sidder godt til omkring dit fodtøj, og du kan efterjustere dem ved anklerne med et velcrobånd.
Bukserne fåes også i sorte.