Motorvejsmærkat eller vignette er påkrævet ved kørsel på de østrigske motor- og motortrafikveje. Dette mærkat gælder til motorcykel i 10 dage.
Før vi kan sælge dig motorvejsmærkatet, skal du oplyse os om din indrejsedato i Østrig. Køber du flere mærkater, skal du udfylde en dato for hver enkelt mærkat. Bemærk venligst, at den indrejsedato du anfører, tæller med i antallet af dage for mærkatens gyldighed.
Leveringstid er ca. 2 hverdage, men vi tager forbehold for forsinkelser. Så bestil mærkatet i god tid for at have mærkatet, når du skal bruge det. Haster det, kan det købes på FDM testcenter i Lyngby, Hillerød, Ballerup, Odense eller Århus - se adresse.
Motorvejsmærkat/vignette til Østrig kan også købes digitalt. FDM sælger ikke den digitale version, men den kan købes direkte på den officielle Østrigske hjemmeside.
Læs mere om køb af E-vignette til Østrig.
Hvor anbringes motorvejsmærkatet?
Mærkatet skal klæbes fast på motorcyklens venstre side, enten på forgaflen, kåbeglasset eller en anden ikke-udskiftelig del. Mærkatet bør ikke placeres på lak. Mærkater, der har været klæbet fast, men som siden er fjernet igen, mister deres gyldighed.
OBS: Der er ikke fortrydelsesret/returret på mærkater. Vi kan desværre ikke annullere, ændre evt. fejlbestilling af mærkater, da din ordre bliver ekspederet automatisk. Ubrugte mærkater refunderes ikke.