Kør selv-ferie i Norge

Hero

En kør selv-ferie i Norge er den perfekte måde at opleve landets majestætiske fjorde, imponerende bjerge og charmerende landsbyer i eget tempo. Så pak bilen, og kør trygt afsted hjemmefra. I denne artikel giver vi dig gode tips til, hvor bilferien skal foregå, og hvad du skal være opmærksom på, når du kører i Norge.

Intro

Fordele ved at tage på bilferie i Norge

En kør selv-ferie i Norge giver dig friheden til at forme din rejse, som du ønsker. Du kan tage det stille og roligt, stoppe ved vejkanten for at tage et billede af de dramatiske fjorde eller tage en afstikker til skjulte perler. Får du lyst til at blive længere i en by som Bergen eller tage en ekstra dag på vandrestien, er det kun op til dig.

En anden fordel ved en kør selv-ferie i Norge er, at landet har mange vidt forskellige landskaber, og på en uges ferie kan du nå at opleve en bred vifte af dem. Desuden har du i Norge mulighed for at overnatte på offentlige campingpladser, i hytter og i autocamper samt i naturen.

Fordele ved

Se eksempel på en rute til kør selv-ferien i Norge

Der er mange oplevelser i Norge, som både store og små vil elske på en bilferie i landet. I løbet af en uge kan du opleve både berømte fjorde, brusende vandfald, kulturelle højdepunkter og god mad i spændende byer.

Et godt sted at starte kør selv-ferien i Norge er i Oslo. Hovedstaden er nem at komme til med færge fra København, og den kuperede by er en fantastisk oplevelse for de fleste. I Oslo kan du udforske museer som Munchmuseet og Vikingskipshuset eller tage en gåtur langs havnefronten og nyde godt af byens unikke blanding af moderne arkitektur og klassisk design. Er du på besøg om vinteren, er der heller ikke langt til børnevenlige skibakker.

Hvis du er til natur og fjorde, bør bilferien fortsætte til Hardangervidda Nationalpark. Her møder du Nordeuropas største højfjeldsplateau, så du er garanteret en fantastisk udsigt. Desuden har nationalparken mange muligheder for aktiviteter hele året. Nationalparken ligger cirka seks timer fra Oslo i bil, og undervejs kan du stoppe ind eller tage en overnatning i hyggelige byer som Drammen. 

På kør selv-ferien i Norge anbefaler vi også Bergen. Den charmerende by er blandt andet kendt for sin historiske havnedistrikt Bryggen, der er på UNESCO's verdensarvsliste. Fra Bergen kan du tage en smuk bådtur på Sognefjord eller besøge det nærliggende vandfald Vøringsfossen. Generelt byder Bergen på mange aktiviteter, samtidig med at den ligger tæt på nogle af Norges mest imponerende naturlandskaber.

Se eksempel

Kør selv-ferie Norge: Kend de vigtigste færdselsregler

Inden du kører til Norge, er det vigtigt at kende de gældende trafik- og færdselsregler. Det forebygger bøder og gør turen mere tryg – så kan du fokusere på at nyde din bilferie i de norske fjelde. Nedenfor ser du de vigtigste regler om vejene i Norge:

  • Hastighedsgrænser: Byer: 50 km/t i byer, landevej: 80 km/t og motorveje: 100-110 km/t.
  • Børn i bilen: Børn under 135 cm skal sidde korrekt fastspændt i en godkendt autostol, der passer til barnet. 
  • Mobiltelefon: Håndholdt mobiltelefon er ikke tilladt – ligesom i Danmark. Politiet må udstede og opkræve på stedet.
  • Promillegrænse: Promillegrænsen er 0,2 promille i Norge, hvilket næsten svarer til nultolerance.
  • Sikkerhedsudstyr: Det er lovpligtigt at have advarselstrekant, reservelygter og sikkerhedsvest med.
  • Betalingszoner: Du skal betale vejafgifter flere steder i Norge og for at benytte visse tunneller samt broer – registrér din bil hjemmefra for at spare tiden.

    Bemærk, at det tidligere har været gratis at parkere sin elbil i Oslo, men at elbiler nu også skal betale en mindre takst. Derudover er det lovpligtigt i Norge at medbringe et sæt snekæder, hvis du kører i et køretøj, der vejer mere end 3.500 kg.

Kørselvferie norge

Besøg også vores sortiment inden for bilplejemidler, reservedele og praktisk tilbehør til rejsen. Overvej for eksempel en mobilholder, hvis du vil bruge mobilen under kørsel, eller en rummelig tagboks til ekstra bagage. Med færdselsreglerne, pakkelisten og ruten på plads er du klar til at starte kør selv-ferien i Norge – hvad end du lejer eller kører i din egen bil.

Outro